Hvor skal man placere batteri og inverter?

Placeringen af batteri og inverter er afgørende for, om man vælger et hybrid solcelleanlæg med batteri. Denne artikel giver dig klare råd og anbefalinger til optimal placering af batteri og inverter, så du kan tage skridtet mod at blive mere selvforsynende og mindre afhængig af elnettet. Vores mål er at gøre valget af et solcelleanlæg med batteri let og overskueligt, så du kan få mest muligt ud af dit hybrid anlæg.

Skrevet af
Phillip Ankjaer Pasqualato
Solceller

Hvad er et Hybrid anlæg?

Et hybrid solcelleanlæg kombinerer tre hovedkomponenter: solceller, et batteri og en inverter. Solcellerne omdanner sollys til elektricitet, som anvendes i hjemmet. Overskydende energi lagres i batteriet, så den kan bruges senere, f.eks. om natten. Dette system gør det muligt at udnytte solenergien optimalt og sikre, at du har strøm, selv når solen ikke skinner.  

Hvad er fordelene ved et hybrid anlæg?

Et hybrid solcelleanlæg gør dig mere selvforsynende ved at lagre den energi, du producerer, til senere brug. Det betyder, at du kan reducere din afhængighed af elnettet, hvilket kan give lavere elregninger og større beskyttelse mod stigende elpriser.  

Hvor bør udstyret placeres?

Placeringen af batteri og inverter i et hybrid solcelleanlæg er afgørende for både effektivitet og din daglige komfort. Det er vigtigt at vælge et sted, hvor de ikke forstyrrer dig, men som samtidig tilbyder tilstrækkelig ventilation for at forhindre overophedning. Ekstreme temperaturer, både høje og lave, bør undgås, da de kan påvirke systemets ydeevne. Selvom Huaweis batterier er robuste og kan operere i temperaturer fra -10°C til 55°C, er det stadig ideelt at finde et sted med moderate og stabile temperaturforhold for at sikre optimal drift.

Mange vælger at placere batteri og inverter i garager, teknikrum eller kældre med vinduer, da disse områder ofte tilbyder både god beskyttelse mod eksterne faktorer og tilstrækkelig ventilation. Det er også en fordel at have installationen tæt på eltavlen for at minimere kabelafstande. Samtidig bør placeringen være let tilgængelig for vedligeholdelse og inspektion, så du hurtigt kan få adgang, hvis der opstår problemer. En praktisk og gennemtænkt placering sikrer ikke kun en længere levetid for dit hybrid solcelleanlæg, men også en mere problemfri og effektiv drift i hverdagen.  

For at sikre tilstrækkelig plads til installation af batteri og inverter fra Huawei bør du have et område med mindst 2 meter i højden, 80 cm i bredden og 15 cm i dybden. Med disse mål har du nok plads til en batterikapacitet på 15 kWh, som ofte er tilstrækkelig. Se billedet nedenfor for en visuel forståelse af den nødvendige plads afhængig af batteristørrelsen.

Billedet viser hvor meget plads i højden der skal bruges ved installation af batteri og inverter fra Huawei.

Vores kunders anbefalinger

For at give dig et bedre indblik, deler vi her eksempler fra vores kunders installationer og de overvejelser, de gjorde sig undervejs.

”Vi valgte denne placering, på ydersiden af huset, inde i et skur, da det ville være godt skjult og vi ikke havde plads inde i huset. Yderligere valgte vi inde i skuret for at batteriet ville være lidt varmere om vinteren og derved give en bedre effekt i længden”

”Vores paneler kunne kun sidde på vores lade, så derfor var det oplagt at installationen skulle være dér. Vores overvejelser gik mest på om der var WIFI dækning. Et ekstra Access Point løste det. Desuden sendte EasyGreen mig billeder af udendørsinstallationer, som fjernede mine tvivl om det kunne klare kolde vintre. 

Det har fungeret upåklageligt”

”Med hensyn til placering var det vigtigt at batteriet kunne placeres udenfor da vi har pladsmangel indendørs”

Mulighederne for installation af batteri og inverter er utroligt fleksible, og det bør derfor ikke afholde dig fra at investere i et solcelleanlæg med batteri. I langt de fleste tilfælde kan batteri og inverter nemt finde plads, uanset boligens størrelse eller udformning. Installationerne kan tilpasses forskellige behov og forhold, hvilket gør det muligt at integrere dem i næsten enhver bolig. Hvis du står over for overvejelser om investeringen i et solcelleanlæg og er i tvivl om pladsen eller installationen, er det altid en god idé at kontakte en af vores energirådgivere. De kan vejlede dig i at finde den bedste løsning og sikre, at du får mest muligt ud af dit anlæg. Du kan kontakte vores energirådgivere her

Få et tilbud fra EasyGreen

Det kan du forvente:

group icon

Snak med en energirådgiver

house icon

Sammen skræddersyer vi en løsning

mail icon

Du modtager et tilbud

Thank you! Your submission has been received!
Noget gik galt. Tjek venligst om alt er indtastet korrekt.